Forside | Om Clemente | Forhandler  | Kontakt
Clemente Håndfiltet Sko
Clemente by Lis Møller
Clemente uldstrømper
søge varer
 


Alle Clementes sko fremstilles af uld, et rent naturmateriale. Ulden kommer fra norske får,
der går frit, og under forarbejdningen af den bruges natursæbe. Skosålerne er af ruskind.
Clemente køber sin uld af et familieejet uldspinderi i Norge, der gennem flere generationer
har haft tradition for at sælge tøffeluld. Merinoulden til babyfiltsko er dog australsk og købes
for tiden af Clemente gennem et tysk firma.

Alle sko forarbejdes og sys i hånden, så det tager en arbejder op til en hel dag at fremstille et par filtsko i voksenstørrelse. Selv den emballage, hvori skoene fragtes til Danmark, er fremstillet af naturmaterialer.

 

 
 
 
  Rene råvarer: når ulden er blevet kartet, dvs. grundigt ’friseret’ med ståltrådsbørster, opnår  den en tilstand, man kalder for karteflor. Alle uldens fibre er her blevet ensrettede, så konsistensen bliver luftig og minder om candyfloss. Det er i denne tilstand - hvor ulden ligger     i store ’pølser’ - at den overgår til filtningsprocessen
 

Uldens egenskaber

  • Ulden holder kroppens temperatur, og tempererer derved i forhold til omgivelserne.
  • Uldens absorberende egenskaber gør, at fødderne altid er tørre, idet ulden kan optage    væske, svarende til 35 % af dens egen vægt, uden at føles fugtig.
  • Uld er selvrensende på grund af sit naturlige fedtstof lanolin.
  • Uld afgiver fugt til omgivelserne op til syv gange hurtigere end andre materialer.
  • Ulden er fri for husstøvmider og filtskoene er derfor gode til allergikerbørn.
  • Filtet uld er slidstærk, samtidig med at den udvider sig og tilpasser sig fodens form.
  • En ulempe er, at de nævnte egenskaber svækkes efterhånden som ulden be- og forarbejdes.    
Derfor er det den uvasket uld, der opviser de bedste kvaliteter, da den er minimalt forarbejdet.

Vedligeholdelse af filtskoene

  • Filtskoene kan luftes i fugtigt vejr.
  • Hvis det bliver nødvendigt at vaske skoene, skal det ske i lunkent vand tilsat uldsæbe  og/elleruldkur, for at genindfedte ulden. Filtskoene ligger i sæbevandet en stund og skylles derefter nogle gange med lunkent vand. Skoene må ikke vrides, men skal presses roligt. Prøv at undgå, at ruskindsålen bliver våd.
  • Når filtskoene bliver brugt, laver ulden små totter/fnuller på overfladen. De er dog lige til at pille af, og bagefter ser skoene nydelig ud igen.
  • Ruskindssålen kan behandles med tekstilimprægnering.
     
Clemente I/S, Bibliotekvej 68,2650 Hvidovre Cvr. nr. 29669783 Tlf.; 36 16 38 60 info@clemente.dk